Narrative Exposure Therapy

NET behandling i Aarhus

Et forløb begynder altid med, at vi sammen undersøger og bliver klogere på, hvad du har brug for at arbejde med i terapien.  Ud fra det vælger jeg den metode der passer bedst til din problemstilling. Nogle gange vil jeg i et forløb skifte mellem de forskellige tilgange.

Jeg er uddannet i Narrativ Exposure Therapy og har god erfaring med den terapiform til behandling, hvis man har haft mange traumatiske oplevelser der kræver behandling.

Om Narrative Exposure Therapy (NET)

Narrative Exposure Therapy er en behandlingsform udviklet til behandling af mange og komplekse traumer. I terapien arbejder man via eksponering med at bearbejde og integrere de væsentligste traumatiske oplevelser ind i en sammenhængende livsfortælling, hvor oplevelserne ikke i samme grad forstyrrer ens dagligdag. Et vigtigt element i terapien er hele tiden at arbejde med at knytte følelser af angst og kropslige angst reaktioner til de konkrete oplevelser i fortiden og dermed understøtte en afgørende skelnen mellem datid og en mere tryg nutid.

Terapiformen er udviklet af forskere på Universitetet i Konstanz og de skriver om deres arbejde her.

Ud over Narrative Exposure Therapy (NET) arbejder jeg også med mentaliseringsbaseret terapi (MBT) og EMDR. (Læs mere under terapi og rådgivning).

Er du interesseret i at høre mere, så tag kontakt til mig 

psykolog@metteworm.dk

Tlf.nr. 42 74 20 40